Aars Skakklubs historie

Aars Skakklubs har eksisteret i - rundt regnet - en menneskealder. Klubben er velfungerende og med et stabilt og forholdsvis højt medlemstal, når egnen tages i betragtning.

Hvad er det da der er så interessant ved Aars Skakklub? Hvorfor samles så mange mennesker uge efter uge på handelsskolen i en "lille by på landet"? På et tidspunkt hvor medlemmerne ’drysser’ ud af Dansk Skak Union, lykkes det alligevel at fastholde interessen for sporten her - og oven i købet at tiltrække nye, unge mennesker!?

Svaret på spørgsmålene skal naturligvis søges i det faktum, at klubbens medlemmer er nogle usædvanligt behagelige mennesker, som det er en stor fornøjelse at være sammen med!!

Men æren må i høj grad også tilfalde bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer, som gennem årene utrætteligt har sørget for et særdeles højt aktivitetsniveau i klubben med flere turneringer i løbet af sæsonen, kampe mod andre byers klubber, egne turneringer med stort deltagerantal og - ikke mindst - en flot indsats på juniorområdet med skoleskak og ture til udlandet.

Lidt om kilder

Aars Skakklub har eksisteret i næsten 80 år, og der er meget at fortælle. Herunder følger en del af historien i udpluk. Det er tanken, at historiesiderne løbende vil blive udbygget. Da de fleste af klubbens protokoller m.v. fra før 1945 er bortkommet, ved vi ikke alt om de tidlige år. Det er dog lykkedes at fremskaffe den allerførste protokol fra lokalhistorisk arkiv på Aars Museum. Som kilde er også anvendt Aars Avis, som udkom fra 1927 og hyppigt omtaler den lokale skakklub. At skakforeningen fik så flittig omtale i Aars Avis skyldtes sikkert, at lærer, cand. theol. S. Vestergård Nielsen både var medredaktør af avisen og desuden en både passioneret og habil skakspiller.

Afsnittet om perioden fra 1962 til 1973 (Aars Skakklubs ’Guldalder’) er skrevet af nu afdøde Gunnar Østergaard, som i mange år var formand for Aars Skakklub.

Som et vigtigt supplement til de oplysninger, der, i tidens løb, er blevet nedfældet på papir, har jeg haft fornøjelsen at tale med enkelte af "stifternes" slægtninge, ligesom Anton N. P. Bach, Aars, har givet mange værdifulde informationer om tiden og personerne. Og nu til sagen……………

Allan Bøye Nielsen

En kold og mørk decemberaften....

Tretten gode Aars-borgere havde sat hinanden stævne en aften i december 1919 for, på det lokale afholdshotel, at stifte en forening, hvor de kunne dyrke deres fælles lidenskab. De 13 var: Barber Pedersen; Sagfører Andersen (som senere emigrerede til Amerika); Klubbens mangeårige formand telefonmester Johannesen; Murer A. P. Strandholdt som i mange år drev en velrenommeret murerforretning; Mejerist Christensen; Smed Pedersen; Købmand Perregaard (senior) og slagtermester Rahbæk, som kunne genkendes på lang afstand på grund af sin stoute skikkelse og det tospand af smukke brune heste med sølvseletøj, som han lod sig transportere rundt med.

Mødt var også den unge kommis Peter Henrichsen, som senere fik købmandsforretning i Nørager, og cigarhandler S. Weirsøe Schiødt, som var særdeles aktiv i det lokale idrætsliv. Han var blandt andet i en periode formand for Aars Idrætsklub, og var også hovedkraften bag opførelsen af Aars stadion.

Aars Slagteri var, også dengang, en væsentlig arbejdsplads i byen, og to af funktionærerne fra slagteriet havde fundet vej til hotellets lille sal. De to var bogholder Søholt, som senere blev slagteridirektør på Sjælland og kasserer Chr. Fleng, som i mange år var en af Aars Skakklubs stærkeste spillere, og i flere perioder formand for klubben.

Den sidste af de 13 gæve skakkæmper, redaktør Frode Nielsen, blev valgt som klubbens første formand.

Aars Skakklub har altså eksisteret, siden den stiftende generalforsamling, der, som nævnt, fandt sted på Aars Hotel i december 1919. I april 1920 blev Aars Skakklub medlem af Dansk Skakunion.

I løbet af få måneder fordoblede klubben sit medlemstal fra 13 til de 27 medlemmer, man var ved indmeldelsen i Dansk Skakunion - interessen for skak var altså også stor her i Aars for snart 80 år siden. De første år af klubbens levetid spillede man endda flere gange om ugen.

En aktiv klub

Allerede fra starten afholdtes klubturnering, og den første klubmester blev Chr. Fleng. Senere kom den såkaldte "sølvtøjsturnering" til, og desuden spilledes en del simultanmatcher mod stærke spillere fra de omkringliggende byer - f.eks. Skrøder-Jensen fra Arden og Wandal fra Aalborg.

Dengang fandtes der en skakklub i stort set hver eneste landsby i Himmerland, og Aars Skakklub spillede mange bymatcher mod blandt andet Arden, Farsø, Aalestrup, Skørping og ofte mod Hobro.

At der var et særdeles rigt skakliv i Vesthimmerland understreges af, at Aars Skakklub - blandt andet i 1947 - inviterede til byturnering med deltagelse af spillere fra klubberne i: Suldrup, Sønderup, Thisted, Haverslev, Aalestrup, Gjedsted, Hvalpsund, Farsø, Strandby, Løgstør, Nibe, Hornum og Haubro.

Øvelse gør mester

Imidlertid er al begyndelse svær, og det var da heller ikke de store triumfer, klubben kunne fejre. Således kunne man i Skakbladet marts 1921 læse, at Aars Skakklub i "Stationsbyernes Skakkampe om Pokalen" endte på en lidet ærefuld 3. sidsteplads, og samtidig havde tabt en by-match mod Skørping. Men allerede året efter kunne Skakbladet rapportere, at Aars Skakklub nu var endt på 3. pladsen (dennegang fra oven) i kampen om "Pokalen", kun overgået af Hals-Gandrup og Arden.

Efterhånden blev de lokale helte ganske stabile, og de fleste kampe mod naboklubberne blev faktisk vundet. Men stadig ikke alle. En morsom, lille notits i Aars Avis, den 20. april 1928 frister næsten til at tro, at skribenten selv var med på det slagne hold.

’Aars Skakklubhavde i Onsdags et udsøgt Hold Spillere i Hobro for om muligt at klø Hobroianerne. Desværre for os led vore Folk et smukt lille Nederlag, men da der spilles Revanchekamp her i Byen paa Tirsdag, sætter vi vort Haab til, at vore udmærkede Skakspillere vil sætte alt ind paa at hævde Byens Ære’.

Ud af Unionen - og ind igen

Fra december 1925 var Aars Skakklub ikke medlem af Dansk Skakunion, men man bibeholdt den høje aktivitet med bymatcher, klubturnering og så videre. Klubben blev indmeldt igen i 1938 - denne gang i en noget amputeret udgave med kun 10 medlemmer, og med et nyt spillested. Tidligere havde man spillet på Aars Hotel, men nu var det Giversens Konditori på Himmerlandsgade, der var samlingsstedet.

Allerede i 1940 var alt dog "ved det gamle", og det var igen i den lille "billard-sal" på Aars Hotel, man mødtes til dysten ved den ternede tavle. Medlemstallet stabiliserede sig omkring 30 medlemmer. Det antal medlemmer, der var tilmeldt i henhold til skakunionens register var dog væsentligt lavere. F.eks. kan man på bagsiden af Skakbladet, marts 1944 læse, at Unionen kun havde registreret 12 medlemmer i klubben, men allerede ved generalforsamlingen i september 1946 kunne formanden berette om sæsonen 1945/46:

’ I Vinters havde vi den største Mødeprocent i Klubbens Historie. Det var ikke ualmindelig, at 28-30 Medlemmer mødte Mandag Aften tiltros for, at vi og spiller Søndag Formiddag, hvor der mødte 12-15 Spillere. I Mesterskabsturneringen i Vinters deltog 34 Spillere og i Sølvtøjsturneringen deltog 32’.

Enten var det altså gået imponerende hurtigt med at hverve nye medlemmer, eller også ønskede man ikke, dengang, at lægge flere gode himmerlandske kroner end højest nødvendigt i Skakunionens slunkne kasse?

Klublivet:

Når man læser i det tilgængelige materiale, får man indtrykket af en hyggelig klub med et godt sammenhold og plads til smil. For eksempel var fremmødet til generalforsamlingen heller ikke dengang imponerende, men sekretæren, Karl Kristensen, skriver alligevel humoristisk i referatet fra generalforsamlingen 1946:

’Formanden bød velkommen - især til Damerne og til Pressen, som var den eneste, der var mødt fuldtallig’.

Fire år senere, i 1950, da der kun var mødt 8 til generalforsamlingen, skrev sekretæren, Niels Skærbæk, noget mindre fornøjet:

’Et sørgeligt Resultat’.

Nævnes skal også den smukke skik med kaffebordet, som dengang afsluttede generalforsamlingen. Ægtefællerne var naturligvis med, og der blev festet og holdt flotte taler. Karl Kristensen maler dette stemningsbillede efter generalforsamlingen i 1947:

En del af byens liv

Aars Skakklub tog aktivt del i byens liv - dengang måske endda lidt mere end i dag. På et bestyrelsesmøde i juni 1947 vedtog man således: "...At deltage som Medarrangør af Kimbrerfesten, yde den dermed forbundne Garanti og deltage i Optoget.", og i 1948 ydede klubben et biddrag på kr. 20,- til: "Dækning af Omkostningerne ved Frihedskæmpermærket ved Aars Kirke". Måske lyder 20,- kr. ikke umiddelbart af meget, men betænk, at klubbens samlede kassebeholdning var på under 100,- kr.!

De første formænd i klubben

Frode Nielsen var klubbens formand indtil oktober 1921, hvor hvervet blev overtaget af telefonmester Johannesen, som var formand i 17 (sytten!) år frem til 1938.

Kasserer Fleng og skræddermester Holm Jørgensen deltes herefter om "tjansen". Chr. Fleng var formand i perioderne 1938-39, 1942, 1944 og 1948-50. Holm Jørgensen i perioderne 1940-41, 1943 og 1945-47, hvor han forlod byen for at overtage en forretning i Frederikshavn.

Stærke spillere i perioden

Klubbens formænd hørte også til blandt de stærkeste spillere, men andre fortjener at blive nævnt: Sagfører Hans Tange, skræddermester Hesselholt, papirhandler Otto A. Sørensen, lærer S. Vestergaard Nielsen, købmand H.P. Perregaard, lærer Jørgensen, maskinmester Søgaard-Hansen, Niels Jensen og en ung Niels Rosholm, der i 1948 blev tildelt klubbens flidspræmie, som bestod i kontingentfrihed. Niels Rosholm fik senere stor betydning for Aars Skakklub - både som en af vore stærkeste spillere og som klubbens formand i flere perioder.

Skal man forsøge at pege på en enkelt spiller af stor styrke, må det i denne periode dog nok blive Chr. Fleng. Han var med lige fra starten, og helt frem til begyndelsen af 50’erne var han med i forreste række i både i klubmesterskabet og sølvtøjsturneringen.

Fru Fleng husker, at ægtefællen ofte gav simultanopvisninger mod klubbens øvrige spillere og i de omkringliggende byer. Chr. Fleng var også ivrig korrespondanceskakspiller og blev blandt andet også udtaget til et dansk hold, som var i Flensborg kort efter 2. verdenskrigs afslutning.

Fru Fleng, har i mange år har virket som musikpædagog her i Aars, og beretter, at Chr. Fleng og maskinmester Søgaard, havde en ugentlig skakaften, hvor de dystede privat. De to hustruer, der begge spillede klaver, dyrkede denne hobby i den ene stue, mens mændene spillede skak i den anden. Når de franske døre blev åbnet senere på aftenen, sad de to herrer stadig fordybet over skakbrættet, og cigarrøgen var så tyk, at man næsten måtte "skære sig igennem".

1962 – 1973 - Fra B-kl. til 3. division v/ Gunnar Østergaard

I eftersommeren 1962 var jeg som nyt medlem af skakklubben i Aars til generalforsamling der. Jeg havde spillet en enkelt match for Aars, hvor vi i den såkaldte firkantturnering var blevet pulveriseret af Farsø. Tilbage til generalforsamlingen, hvor man ikke kunne finde folk til bestyrelsen. De få, der var til stede, sad eller havde siddet i bestyrelsen, så i vanlig ubeskedenhed tilbød jeg mig, og blev "valgt".

Jeg stillede dog en betingelse, at klubben skulle tilmeldes DSU, og derved komme med i holdturnering. Det gjorde vi så. Vi måtte som en ny klub starte i B-klassen. I samme klasse befandt Farsø sig, og vandt sikkert klassen og rykkede op i A-klassen. Det gjorde vi også grundet udvidelse af klassen, og så lovede jeg Karl Sønderstrup, daværende formand for 7. hovedkreds, at vi nok skulle klare os.

1963 - 1964

Holdturneringen i A-klassen blev vundet af Aars, trods det, vi startede blødt med et nederlag til Springeren, Ålborg. Alle andre holdkampe gik til os: Over Farsø, 6-2 og sidste match: 7-1, over Vårst.

I årets tårnturnering i Løgstør blev vi vinder med 10 ½ points af 12 mulige. Firkantturneringen satte vi os også på. Vi er ved at slå klubbens navn fast som den stærkeste klub i Vesthimmerland.

Der kommer fortsat nye medlemmer. Det er her i 62/63, Herluf Jørgensen og ikke mindst sønnen Jørgen var en forstærkning af klubbens bedste mandskab. Jørgen har trænet voldsomt hjemme, for her i 63/64 bliver han klubmester, kun atten år gammel. Han var et strålende talent!

1964 - 1965

Som optakt til den nye svære sæson i mesterklassen havde vi inviteret GM Bent Larsen til at spille simultanmatch. Bent mødte da op og spillede mod 47 fra nær og fjern! Da klokken var ca. 0l.30 var forestillingen forbi. Bent var askegrå i ansigtet af træthed. Resultatet blev: GM Bent Larsen tabte til Niels Rosholm, Søgaard Sørensen, H. Svenning Pedersen og Åge Justesen fra Hvalpsund. Gunnar Østergaard spillede remis. Bents gevinstprocent blev på 88!!

Så begyndte holdturneringen i hovedkredsens mesterklasse, hvor vi i første runde var i Fjerritslev. Vi blev budt velkommen, og så sagde Niels Rosholm, at vi selvfølgelig var kommet for at vinde!!?? Det skulle han nok ikke havde sagt, for det var eneste match, vi tabte.

Holdopstillingen på vort kommende divisionshold var følgende: 1) Jørgen Jørgensen, 2) Gunnar Østergaard, 3) Johs. Saabye, 4) Herluf Jørgensen, 5) Niels Rosholm, 6) Uhrenholt, 7) Ivan Iversen, 8) Højgaard.

I hovedkredsens holdturnering var vi tre, der scorede 4 pts. hver. Det var Jørgen, Rosholrn og Gunnar Østergaard. Samlet næsten halvdelen af holdets pointshøst!

I 65 var vi nogle stykker, der deltog i årets påsketurnering i Ålborg. Det gik nogenlunde for os. Men der blev ikke scoret nogen mestertitler. I slutningen af sæsonen lavede vi en spændende match. Aars - Resten af Vesthimmerland: 10 ½ - 9 ½.

1965 - 1966

Sæsonstart med træningsmatch mod Ålborg Skf. Vi fik kærligheden at føle, ikke mindst på de otte første borde, hvor vi kun fik 2 halve mod deres spillere fra l. div. Slutresultat: 7 ½ 13 ½.

Vi har fået en enkelt ny spiller til førsteholdet, Otto Prösch. Mod Hjørring klarede vi os særdeles godt. De havde afbud fra Åge Ingerslev, deres sædvanlige førstebrætsspiller. Gunnar Østergaard måtte da "nøjes" med Alfred Cristensen. Vi var de sidste, der var færdige. Vi førte 6 ½ - ½. Jeg tilbød da et spille remis. Hertil svarede Alfred Christensen: "A’ er den ældst, så ka’ A’ osse spille længst". Det gjorde vi så, og han vandt fortjent. Så fulgte endnu en replik fra Alfred Christensen: "Nu ka’ Ingerslev jo nok grine af os, men ikke af mig".

Vi sluttede på femtepladsen med 29 ½. Dette fine resultat skyldtes god holdmoral. Vi brugte således kun en reserve en gang. Otto Prösch blev topscorer med 5 points!

1966 - 1967

Endnu en god sæson i 3. div.Denne gang dog "kun" 25½ points . Jørgen og Niels Rosholm fik 5, Gunnar Østergaard 4 points. Tårnturneringen i Løgstør genvandt vi, mens firkantturneringen er gået ind, idet de fleste topspillere fra omegnes klubber var gået til Aars.

Sidst på sæsonen havde vi besøg af GM Mark Tajmannow. Han spillede simultanmatch, og den sympatiske russer spillede i alt 31 partier , heraf vandt han 28, remis fik Prösch og Per Jensen, Hobro. Gunnar Østergaard var eneste spiller, der vandt. Det var en smuk gestus mod formanden.

1967 - 1968

Har klubbens førstehold tabt noget af gejsten? Under alle omstændigheder kunne vi ikke klare at blive i 3. div. Vi sluttede med bare 22 ½ points. Seks gange måtte vi bruge en reserve. Gunnar Østergaard topscorer med kun 4. Altså ned i mester, hvor vort andethold lige var ved at rykke op! Bredden er ved at komme i klubben.

1968 - 1969

Vi var i klubben opsat på hurtig tilbagevenden til divisionen. I indeværende år kunne det blive svært, idet Jørgen Jørgensen, himmerlands og klubmester var flyttet til Sjælland. Men minsandten - vi gjorde det!

Holdet fortjener at blive nævnt. Det var Niels Rosholm, Gunnar Østergaard, Otto Prösch, Johs. Saabye, Herluf Jørgensen, Børge Jensen, Egon Nedergaard og Søgaard.

1969 - 1970

Vi har nu næsten 40 spillere i klubben. Men stadig spøgte det, kan divisionsholdet klare sig? Heldigvis var Jørgen vendt tilbage, og han kom selvfølgelig til at spille førstebræt.

Trods alt var vi før næstsidste runde ved at komme i nedrykningsfare. Vi skulle møde 1968, Aarhus, der klart førte gruppen, og kunne sende os langt ned, ikke mindst på grund af, at holdet manglede Johs. Saabye og Gunnar Østergaard (influenza). Sent på eftermiddagen på kampdagen fik jeg et telefonopkald. Allerede inden jeg hørte resultatet, kunne jeg fornemme på Herluf, der var i den anden ende, at han var glad. Det blev jeg også, idet mine "drenge" havde klaret

4 - 4 . Fantastisk,!

Vi endte igen på femtepladsen med 23 ½ points. 1968 blev nr. l med 36 ½. Samme år havde vi en lille holdturnering. Vejgaard vandt, men det var jo ikke så mærkeligt, idet Vejgaard på de sidste to brætter havde "lånt" spillere fra Aars. Om aftenen havde vi en lille middag, som sluttede jubilæumsdagen af.

1970 - 1971

Divisionsturneringen. Igen spillede vi en god turnering, sammenlagt 28 ½ points Af resultaterne kan vi f. eks. nævne, at vi igen slog Hjørring. Denne gang "kun" 4 ½-3 ½. Men da havde de jo også Ingerslev med! Han tabte bare til Jørgen. Jørgen topscorer med 5 af 6, Gunnar Østergaard 4 ½ af 7.

Igen et år, hvor vor høje moral gav pote. Her henvises til f. eks. vores match mod Holstebro. Jørgen manglede, så vi vandt "kun" 5 ½ - 2 ½.

l971 - 1972

Forrige års flotte resultat var svært at leve op til. Midt på sæsonen dukkede et nyt medlem op. Han kom også på førsteholdet, og det var Henning Larsen.

På l. bræt scorede Jørgen 5 ½ point, efter ham kom Johs. Saabye og Gunnar Østergaard med hver 3 ½. Og holdet fik i alt kun 19 points?!

1972 - 1973

Alting får en ende. Det er sidste hele sæson for mig. Den største ulykke for vort første hold var dog, at Jørgen meldte sig ud af klubben for at spille i Nørresundby. Det var forståeligt. Jørgen kunne ikke få modstand længere i Aars skakklub. Af en eller anden grund havde vi vore besværligheder med at klare os i mesterklassen 72/73 og 73/74. Den l. sept 1973 flyttede vi, men jeg spillede en del af sæsonens kampe færdige.

I de to ovennævnte sæsoner dukkede et ungt hold op fra Thisted. Det var Erik Pedersen, John Bisgaard, Axel Nielsen, Esben Ejsing, og hvad de ellers hed. Det var spændende at være sammen med disse unge spillere, men det tog dem alligevel to år (til) at nå 3. div.!

Jeg må slutte min beretning fra disse mange dejlige år i Aars Skakklub. De gav mig mange gode venner som ogsa viste mig en kolossal tillid. Måske har det noget at gøre med vesthimmerlændingernes lyse sind! Må jeg ønske Aars Skakklub hjertelig til lykke med de 75 år. Må klubben blive stående som et samlingssted for hele Vesthimmerland, hvad skak angår.

Gunnar Østergaard

GM-turnering i 1995

Da Aars Skakklub i efterårsferien 1995 fejrede sit 75 års jubilæum, kan man vist roligt sige det blev gjort med manér. En meget stor del af de midler, der gennem årene var blevet samlet ind ved salg af annoncer til klubbladet blev nemlig (sammen med støtte fra sponsorer, skakunion og støtteforening) satset på et spændende program med 5 runders EMT, lynturnering og frem for alt året mest spændende danske stormestergruppe!

Turneringen blev afviklet med Henning Larsen som sikker turneringsleder - og med en meget stor del af klubbens medlemmer aktive med kantinedrift, flytning af brikker på demonstrationsbræt o.s.v.

To af klubbens egne medlemmer - Jørgen Juul Kristensen og Sten Grabow var med i stormestergruppen. De scorede henholdsvis 1 og ½ point! Mere kunne dog næppe ventes i det skrappe selskab.

Til gengæld for den noget magre pointhøst valgte Jørgen Juul Kristensen det, set gennem lokale briller, helt rigtige tidspunkt at score pointet på - nemlig mod superstormester Curt Hansen, og oven i købet i 1. runde. Det gav genlyd i skakkredse over hele landet.

Turneringens store profil blev naturligvis en 60-årig Bent Larsen. Underholdende partier og stor pressebevågenhed var også under denne turnering Bent Larsens varemærke. En overgang så det faktisk ud som om Bent Larsen ville vinde turneringen, men efter to nederlag i træk blev det til en blød midterplacering. GM-gruppen blev vundet af norske Einar Gausel foran GM Peter Heine Nielsen. Einar Gausel scorede dermed sin 3. stormesternorm, og Aars blev således for første gang "fødested" for en stormester.

Dagen efter turneringen spillede Bent Larsen simultan mod 34 af klubbens medlemmer. Stormesteren vandt 30½ - 3½ efter remis mod Ermin Medic, Hakon Sørensen, Johs. Saabye, Allan Bo Sørensen og Poul Erik Niebuhr. Bent Larsen måtte kun indkassere et enkelt nederlag - det var mod Henning Larsen, som satte et flot og velfortjent punktum efter sin enorme indsats under turneringen.

Himmerlandsturneringen gennem ‘mange’ (?!) år

Første gang resultatet af Himmerlandsturneringen vistes i Skakbladet i december 1946. Dette betyder dog ikke, at den ærværdige turnering ‘kun’ er 52 år gammel.

Turneringen blev afholdt på skift i de vesthimmerlandske klubber, og dem var der mange af dengang. Fx havde Himmerlandsturneringen i 1959, som det år blev spillet i Farsø, deltagelse af 52 spillere (12 fra Hvalpsund, 2 fra Ålestrup, 5 fra Hornum, 4 fra Ranum, 16 (1) fra Farsø, 5 fra Vesterhornum, og 6 fra Aars. Andre gange var der også spillere med fra Hobro, Løgstør, Gedsted, Fjeldsø og Hvam). Himmerlandturneringen blev spillet før jul indtil 1952, hvor man flyttede turneringen til den anden side af nytåret.

Dengang skulle man spille sig til oprykning, og man kunne altså ikke bare sådan få lov til at spille i den klasse, man mente, man havde styrke til. Således blev en anmodning fra en spiller i Ranum (det var faktisk klubbens senere formand Gunnar Østergaard, som også senere vandt Himmerlandsmesterskabet flere gange!) om at få lov til at stille op direkte i Himmerlandsklassen afvist i 1959. Spilletid, afgørelse af ikke færdigspillede partier o.s.v. sorterede i de første mange år under turneringslederen, og først på generalforsamlingen i Vesthimmerlands Skakunion i 1967 vedtog man at begynde at spille efter reglementet i Dansk Skakunion (som EMT).

Der var i mange år en Himmerlandsklasse, en 1. klasse, en 2. klasse og en 3. klasse. Fra 1962 var der også en juniorklasse, hvilket man opgav allerede året efter, da der kun kom 1 tilmelding. Juniorklassen har været prøvet med mellemrum siden, men dog ikke de seneste mange år. I løbet af 60’erne begyndte medlemmer af andre klubber end de Himmerlandske at deltage i større omfang - fx en del fra Aalborg. I mange år var det Farsøspillerne, der var flittigst til at deltage i turneringen, men fra slutningen af 60’erne fik Aars overtaget i antal. Mange af de mindre klubber i området ophørte, og på generalforsamlingen i 1975 nedlagde man Vesthimmerlands Skakunion og overdrog hvervet med at afholde bl.a. Himmerlandsturneringen til Aars Skak-klub. Det har vi gjort siden med vekslende deltagerantal - enkelte gange over 100 spillere men ofte nogen færre -sidst var vi fx ‘kun’ 70. Men vi fortsætter..!

Det, der i sin tid startede som et fælles Vesthimmerlandsk projekt, er nu blevet til en Aars-turnering (i år 2000 fejrede vi 25 års jubilæum for turneringen i Aars), men det er glædeligt at se den fortsat store tilslutning fra hele Himmerland - Måske er det traditionerne, der får mange til at møde op år efter år.